+ Forlaget er et enmandsforetagende. Jeg står for alt fra redaktion til produktion og distribution, men nogle gange med hjælp udefra.
+ Jeg startede i november 2010 med udgivelsen af Cecilie Linds digtsamling Ulven åd min eyeliner. Siden er udkommet Rasmus Halling Nilsens prosabog Det lille robotøje siger (december 2011) og Glenn Christians digtsamling Fabriksnoter (februar 2012). Samt ét nummer af et poesitidsskrift i april i år. Næste nummer af tidsskriftet udkommer her 1. november.
UDGIVELSESPRAKSIS
+ På forlagets blog står der, at det er et ”mikroforlag”, men jeg tænker mere på det som min udgivelsespraksis, fordi den retning, forlaget går i, er så tæt knyttet til min person. Jeg tænker mere på OVBIDAT som mig, der udgiver bøger, end som et forlag.
+ Det hænger sammen med min idé om de normale forestillinger om, hvad et forlag er. Jeg tror, at når man siger forlag, tænker de fleste på en virksomhed med konsulenter, redaktører, en chefredaktør, måske flere afdelinger, osv. Desuden tænker folk på bøger som noget, et forlag har fået lavet på et trykkeri, og som bliver solgt i boghandler. Det er alt sammen arbejde.
+ OVBIDAT er ikke arbejde. Det er bare mig, der køber papir og printerblæk, printer noget, noget har skrevet til mig, og syer det til en bog sammen med nogle venner, hvorefter jeg sælger bøgerne direkte via nette til en pris, så det går i nul.
BOGEN LYVER
+ At arbejde er at indgå i samfundets økonomiske kredsløb, og det indebærer en accept af de økonomiske omstændigheder. En af dem er, at forbrugere er fremmedgjorte overfor varer på den måde, at forbrugeren ikke kender varens oprindelse. Forbrugeren ved ikke noget om varens produktion: Af hvem, hvor, af hvad, hvordan?
+ Konsekvensen af dette afhænger af hvilken vare. Når det kommer til bøger, er der noget paradoksalt i, at en vare med så tydeliggjorte afsendere, forfatter og forlag, samtidig er fremmed for forbrugeren, læseren. Bogens indhold skaber en illusion om, at forfatter og forlag har skabt bogen med læser for øje. Samtidig har bogen nogle skjulte afsendere, dem der har produceret den, som hverken er nævnt i bogen eller synliggjort af dens form. Bogen lyver, ved ikke at afsløre sine afsendere og sine produktionsforhold.
BOGEN ER ET SANDHEDSSØGENDE LILLE VÆSEN
+ Poesien er en af de udtryksformer, der er privilegerede med en mulighed for sandhed. Skønhed og sandhed er to sider af samme terning. Hvordan kan en bog fungere, hvis den skjuler en løgn? I min udgivelsespraksis tænker jeg på bogen som et lille væsen, der kun er helt, hvis det er uden fortrængninger. Jeg ønsker at producere og sælge bøger ud fra et princip om gennemsigtighed, som skal udfylde bogens liv fra fødsel til død.